Kom og prøv Hjemmeværnet!
Er du nysgerrig på, om Hjemmeværnet kunne være noget for dig? Så vil vi gerne invitere dig med til en aften eller to i en af vores afdelinger, der er fordelt over hele Midt- og Vestjylland. Alt hvad du skal gøre er at finde din lokale afdeling via linket herunder og kontakte kompagnichefen. Så aftaler vi, hvornår du kan komme på besøg.
Til en besøgsaften kan du helt uforpligtende møde op og prøve kræfter med vores forskellige aktiviteter – og komme tættere på Hjemmeværnets medlemmer, udstyr og opgaver. Du kan også se, hvordan Hjemmeværnet anno 2020 arbejder og løse opgaver for både samfundet og forsvaret. Kom og se hvem vi er, og hvad vi laver. Måske bliver du fristet til at bruge din fritid i Hjemmeværnet.
Giver dine fritidsaktiviteter mening?
Hvis din fritid skal give mening både for dig selv og andre, så kan du gå til Hjemmeværn i din fritid. Som frivillig i Hjemmeværnet vil du blive udfordret både fysisk og mentalt, og du vil opleve et stærkt fællesskab. Vi løser helt særlige opgaver sammen – og det skaber et helt særligt sammenhold.
Hjemmeværnet har en afdeling nær dig
Hjemmeværnet har 20 afdelinger fordelt over Midt- og Vestjylland, og vi vil altid gerne høre fra dig.