Er Hjemmeværnet noget for mig?
Din fritid er dyrebar, og det er ikke ligegyldigt, hvad du bruger den på. Hvis du ønsker, at din fritid giver mening både for dig selv og andre, så er Hjemmeværnet et godt bud.
Som frivillig i Hjemmeværnet vil du blive udfordret både fysisk og mentalt, og du vil opleve et stærkt fællesskab. De opgaver, vi løser sammen, skaber et helt særligt sammenhold – selv om vi har meget forskellig baggrund.
I Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland er vores opgaver fordelt på flere forskellige områder, og du er selv med til at vælge, hvilke du gerne vil arbejde med.
Du er også selv med til at bestemme, hvor meget tid du bruger i Hjemmeværnet. De fleste kompagnier mødes 1-4 gange om måneden, og derudover er der øvelser, uddannelse og selvfølgelig aktiv tjeneste.
Kontakt os og få svar på dine spørgsmål. Det er også muligt at komme på besøg til en kompagniaften.
En ting tør vi godt love: Når du giver noget til Hjemmeværnet, får du også noget til gengæld.
Se herunder hvilke muligheder du har i Hjemmeværnsidstrikt Midt- og Vestjylland
Infanteri
Hjemmeværnets kompagnier er specialiserede i forskellige retninger, så du kan vælge kompagni-type alt efter, hvad du brænder for.
I infanteriet bliver du trænet som en soldat, der kan indsættes som direkte støtte til Forsvaret i krigstid. Her stilles store krav til både din fysik og din tid, da der er mange aktivitets- og øvelsesdage.
Bevogtning
Hjemmeværnets kompagnier er specialiserede i forskellige retninger, så du kan vælge kompagni-type alt efter, hvad du brænder for.
I en bevogtningsenhed bliver du trænet i at kunne bevogte samfundskritiske
installationer i krisesituationer som fx terrortrusler. Det kræver meget mandskab, der hurtigt kan rykke ud. Her stilles også krav til god fysik og mange øvelser.
Støtte til politi
Hjemmeværnets kompagnier er specialiserede i forskellige retninger, så du kan vælge kompagni-type alt efter, hvad du brænder for.
Politihjemmeværnet er dem, du oftest ser i aktion, fx i forbindelse med trafikregulering, oversvømmelser og eftersøgninger. Her er opgaverne mindre fysisk krævende, og træningen handler bl.a. om håndtering af mennesker.
Staben
Hjemmeværnets kompagnier er specialiserede i forskellige retninger, så du kan vælge kompagni-type alt efter, hvad du brænder for.
I staben arbejder du både med strategiske og praktiske opgaver. Du får masser af erfaring med administrative opgaver, planlægning, koordinering, information og afvikling af større arrangementer og øvelser.
Motoriseret overvågning
Hjemmeværnets kompagnier er specialiserede i forskellige retninger, så du kan vælge kompagni-type alt efter, hvad du brænder for.
Motoriseret overvågning bruges meget bredt. Enheden består af en række terrængående køretøjer som giver en mobilitet der gør den effektiv til hurtig opklaring, sikring under fremrykning, små kamp opgaver samt eskorte kørsel.
Patrulje
Hjemmeværnets kompagnier er specialiserede i forskellige retninger, så du kan vælge kompagni-type alt efter, hvad du brænder for.
Patruljen bruges til at indhente oplysninger (efterretninger). Enten ved opklaring, for at kende fjendens styrke og placering eller ved overvågning, for at konstanter ændringer i et område.